Der har længe været en fornemmelse af, at FC Barcelona glædeligt ville vente et halvt år, før de ville se Eric García komme til klubben, da man på den måde ville kunne hente det tidligere La Masia-talent på en fri transfer.

LÆS OGSÅ: Mourinho disser stjerne: Hvem siger, vi vil have ham?

Han ønsker nemlig at vende tilbage til Barcelona, og der har angiveligt ikke været problemer med at underskrive en præ-kontrakt, selvom der blev meldt ud, at Mikel Arteta og Arsenal var interesseret i at hente forsvarstalentet.

Mundo Deportivo skriver nu, at Manchester City er gået med til at sælge ham billigt. De skulle være villige til at slippe ham for €5 millioner, hvorfor Eric García vil kunne skifte i denne måned. Det er gode nyheder for Barcelona, men der er dog stadig én forhindring at overkomme.

FC Barcelona kan ikke skrive under med nye spillere, da man fortsat er uden præsident. Mundo Deportivo skriver, at det eneste, der mangler, er en underskrift fra præsidenten.

LÆS OGSÅ: Skal give ham chancen: Tottenham må ikke sende Bale tilbage

Det er ikke penge, der rækker langt i Manchester-klubben, men for Barcelona, hvis man når det i tide, er det en fantastisk transfer, da forsvaret er ramt af lidt af en skadeskrise.