Manchester United har i lang tid været kædet sammen med Real Madrids Raphael Varane. Nu overvejer de angiveligt Barcelonas Samuel Umtiti som alternativ.

LÆS OGSÅ: Luis Suárez til Messi: Her bør du spille

De Røde Djævle er på udkig efter en langsigtet partner til Harry Maguire i det centrale forsvar til sommer. Ifølge mediet Manchester Evening News er særligt Raphael Varane på deres radar.

I Manchester United er man dog også godt klar over, at Varane kan vælge at udnytte deres interesse i sine forhandlinger med Real Madrid. Det står nemlig endnu ikke klart, om han forlænger sin kontrakt eller ej.

Hvis ikke de får succes med at skrive kontrakt med Varane, har de ikke andet valg, end at se nærmere på alternative transfermål. Ifølge mediet Todo Fichajes er Barcelona-forsvarer Samuel Umtiti et af de alternative transfermål.

Efter en lovende start på sin tid som Barcelona-spiller, er den franske forsvarers præstationer kun blevet værre. Det vil dog have den betydning, at Manchester United sandsynligvis vil kunne hente ham til en lav pris til sommer.

LÆS OGSÅ: Udlejet Barca-spiller: Jeg vil ikke tilbage

Ikke alle mener dog, at der faktisk er behov for forstærkninger i det centrale forsvar hos De Røde Djævle. Eric Bailly har nemlig skrevet under på en kontraktforlængelse, og flere medier og fans har udtrykt, at det ville give bedre mening at fokusere på Bailly fremfor at hente nye spillere ind.