Cristiano Ronaldo har angiveligt gjort det klart, at han vil væk fra Manchester United. Er det tilfældet, skal den engelske klub finde en afløser.

I denne forbindelse er der flere muligheder. Men nu lyder det, at den engelske klub er begyndt at se i retning af Barcelona.

LÆS OGSÅ: Pedri: Vi er én af favoritterne

Det formodes dog ikke, at De Røde Djævle vil sætte gang i det helt store postyr, før Cristiano Ronaldo er blevet enig med en ny klub.

Skulle det ske, at han bliver enig med en ny klub, ønsker Erik ten Hag og co. at hente en afløser for den portugisiske stjerne.

Ifølge det spanske medie Fichajes har De Røde Djævle rettet blikket mod Barcelona, fordi de anser Memphis Depay som en potentiel afløser for den 37-årige portugiser.

LÆS OGSÅ: Xavi vil skubbe to Barca-stjerner ud af klubben

Barcelona skulle være klar til at sælge Memphis, men efter sigende har han gjort det klart, at han kun vil væk fra klubben, hvis det sker på en fri transfer.