Halvandet år i Madrid bød både på op- og nedture for lejesvenden Luka Jovic, dog flest nedture, hvorfor han i januar valgte at vende tilbage til Eintracht Frankfurt på en lejeaftale.

LÆS OGSÅ: Stikker til Messi efter Barca-exit: Ronaldo kan med alle

Det var netop denne klub han forlod, da han skiftede til Real Madrid. Det var med store forhåbninger til Jovic, at succes dog udeblev.

Han fortæller i et interview med AS, at han havde sine udfordringer i sin tid i Real Madrid. Han roser dog Real Madrid-manager Zinedine Zidane, men erkender, at det var nemmere med Frankfurt-træner Adi Hütter.

“Jeg vil ikke gå i detaljer. De er begge fænomenale trænere. Zidane er også rigtigt god på det personlige niveau, men det er nemmere for mig at kommunikere med Adi på engelsk, da jeg ikke er god nok til spansk til at kunne snakke flydende med Zidane. Den slags detaljer gør det nemmere.”

Han valgte ellers at gå til undervisning for at lære sproget, hvilket dog naturligvis er sat på pause i øjeblikket.

“Jeg tager ikke undervisning mere. Jeg startede på at lære sproget i Madrid, men nu tager jeg ikke flere timer,” siger han til AS.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino afslører: “Vi var tæt på at indgå en lejeaftale med Messi”

Han har nu spillet tre kampe for Frankfurt, hvor det er blevet til tre mål – det er et mål mere, end hvad det er blevet til på halvandet år hos Real Madrid.