Der er fortsat stor tvivl om, hvor Sergio Busquets spiller i den kommende sæson. Én ting er dog sikkert: at han endnu ikke har fået et tilbud fra FC Barcelona.

Der er efterhånden ikke meget, der tyder på, at Sergio Busquets er at finde i FC Barcelona, når der bliver taget hul på den nye sæson.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Enzo Fernandez

På trods af, at Xavi har gjort det klart, at han har et ønske om at beholde ham, har den spanske veteran endnu ikke fået et nyt tilbud fra den catalanske klub.

Det har ført til, at han har givet sig i kast med at undersøge sine andre muligheder. Blandt andet har det betydet, at han nu er i nærmere dialog med Inter Miami.

Ifølge Toni Juamarti har Busquets endnu ikke truffet en beslutning om sin fremtid, men han melder dog, at han skulle nærme sig et skifte til MLS-klubben Inter Miami.

LÆS OGSÅ: Fem storklubber kæmper om Jude Bellingham

Busquets har i lang tid været kædet sammen med et skifte til Inter Miami, når hans tid på Camp Nou er forbi, hvorfor det ikke er utænkeligt, at det bliver en realitet til sommer.