Ifølge mediet Daily Mirror vil Juventus forsøge at leje Manchester United-midtbanespiller Paul Pogba allerede i det kommende transfervindue. De er desuden villige til, at der i lejeaftalen bliver inkluderet en købsforpligtelse.

LÆS OGSÅ: Man Utd blandt flere europæiske klubber med interesse i sydamerikansk talent

Det kræver dog, at Premier League-klubben er villige til at give slip på Paul Pogba midt i sæsonen, da buddet forudsætter, at de kan handle allerede i det kommende transfervindue.

Pogba startede på banen for Manchester United, da de lørdag spillede mod Manchester City. Her spillede han en flot kamp, og dernæst gav han på sin Instagram-profil udtryk for, at han vil give sig fuldt ud for United, lige så længe han spiller i klubben.

Det er dog svært at sige, hvor lang tid han ender med at blive i klubben. Den franske midtbanespillers agent har i hvert fald ikke lagt skjul på, at Pogba ønsker at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub står til at blive købt for milliardbeløb

Historien i Daily Mirror melder dog intet om, hvorvidt Manchester United har ladet sig friste af tilbuddet fra Juventus, men mon ikke, at der snart kommer nyt i denne sag. Der har dog været tale om, at Manchester United ønsker at skille sig af med den franske midtbanespiller, hvorfor dette kunne være attraktivt på dem.