FC Barcelona er på jagt efter en ny højreback, og har udset sig en ideel kandidat, som de siges at være i fremskredne forhandlinger med.

Det er intet nyt, at FC Barcelona har et stort ønske om at hente en ny højreback til sommer, da det er en position, som Xavi og co. er meget ivrige efter at styrke.

I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med en lang række spillere på det seneste, men de har endnu ikke indgået en aftale med en kandidat.

Nu melder mediet Fichajes, at Barcelona er i fremskredne forhandlinger med Monaco-stjernen Vanderson Oliveira, som de ønsker at hente til Camp Nou til sommer.

Det spanske medie melder, at de er meget tæt på at lukke en aftale med Monaco-forsvareren, og at de er i de sidste faser af forhandlingerne om de personlige vilkår.

Vanderson bliver set som en ideel tilføjelse til truppen, da han vil kunne dække positionen som højreback. Hertil lyder det, at han vil harmonere godt med Barcelonas taktik og deres økonomiske situation.