Flere store talenter har fået deres gennembrud i Barcelona i løbet de seneste år. Det inkluderer blandt andet Pedri og Ansu Fati, men nu kan et nyt talent være på vej frem.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman: “Jeg er meget glad og stolt”

Den blot 18-årige Ilaix Moriba har fået spilletid i de seneste tre kampe for FC Barcelona. Senest fik den unge spiller 42 minutter på banen, da den catalanske klub onsdag formåede at lave et flot comeback mod Sevilla i Copa del Rey.

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo har hans seneste præstationer på banen medført, at flere af Europas største klubber har holdt et skarpt øje med midtbanetalentet, der er født i Guinea.

Mundo Deportivo skriver, at hans nuværende kontrakt med FC Barcelona udløber i sommeren 2022. Ligeledes skriver den spanske avis, at stortalentets agent har fo lukrative tilbud på hånden, der angiveligt skulle stamme fra hhv. Manchester United og RB Leipzig.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi er tæt på at blive i Barcelona

Det tyder dog ikke på, at han har i sinde at tage imod et af de tilbud. Ifølge Mundo Deportivo har han nemlig et ønske om at blive i FC Barcelona, hvor han håber på, at han kan blive en af de fremtidige profiler for klubben, sammen med andre unge talenter såsom Pedri og Ansu Fati.