Der ser ikke ud til at være lange udsigter til, at det igen er Marc-André ter Stegen der vogter målet for FC Barcelona. Faktisk er der en chance for, at han er kampklar i næste uge, hvor FC Barcelona tager imod Real Betis i La Liga.

LÆS OGSÅ: Koeman frygter ikke fyring efter Bartomeu-exit

Det er der flere spanske medier, der skriver. Den tyske målmand har været på sidelinjen, efter at han er blevet opereret. Meget tyder dog på, at han snart er klar til at iføre sig FC Barcelona-trøjen igen.

Angiveligt vil Ter Stegen få det grønne lys af lægestaben i FC Barcelona på onsdag. Det er ensbetydende med, at han reelt set vil kunne vogte målet, når FC Barcelona skal spille mod Dynamo Kiev i Champions League.

Eftersigende er det dog planen at gå forsigtigt til værks, hvorfor Neto fortsat vil være at finde i FC Barcelona-målet til denne kamp. Meget tyder dog på, at målet kun er hans, indtil Ter Stegen vender retur næste lørdag, hvor han også vil få sin sæsondebut for FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil forlænge med forsvarsspiller til 2026

Ter Stegen har været i bedring det seneste stykke tid, og er allerede tilbage i træning. Det samme er desuden gældende for Samuel Umtiti. Dog er der ingen af dem, der har været på banen for FC Barcelona i denne sæson.