Barcelona-keeper Marc-Andre ter Stegen har fået et tilbud fra Premier League-klubben Newcastle, men er angiveligt ikke interesseret.

Det har tidligere været rapporteret, at Newcastle er på jagt efter en ny målmand. I denne forbindelse skulle de have et godt øje til Marc-Andre ter Stegen.

LÆS OGSÅ: Barcelona nærmer sig forlængelse med Dembélé

Ifølge catalanske SPORT har den engelske klub taget kontakt til Ter Stegen, som de har tilbudt en kontrakt.

Den tyske målmand har dog ingen interesse i at skifte Barcelona ud med Newcastle, og det er der angiveligt et helt særlig årsag til.

Ter Stegen skulle ikke så meget overveje, om det var noget for ham, da han ikke mener, at der er en ‘sportslig struktur’ i Newcastle.

For nylig blev Eddie Howe hentet ind som ny manager i Newcastle, og med ham i spidse vil de forsøge at bringe flere store navne til truppen på St James Park.

På nuværende tidspunkt er Newcastle at finde på en 19. plads i Premier League. Derfor er Eddie Howe nødt til at sætte gang i pointhøsten, hvis de skal blive i Premier League.

Ter Stegens nuværende kontrakt med Barcelona løber frem til 2025, hvorfor Newcastle skal sende en stor pose penge til det catalanske, hvis de vil købe ham fri.

LÆS OGSÅ: Barca-boss udelukker ikke: Messi og Iniesta kan vende tilbage

Som tingene ser ud nu, er der dog ikke nogen chance for, at den tyske målmand beslutter sig for at tage afsked med Barcelona til fordel for Newcastle.