Der bliver i øjeblikket skubbet et narativ af mange medier. Det fortæller om, at Neymar ønsker at spille sammen med Lionel Messi igen. Han sagde sågar efter kampen mod United, at det er hans største ønske, og at han næsten ville gøre hvad som helst.

LÆS OGSÅ: Barcelona-spillere langer ud efter Messi: Han er vred

Siden da har rygterne floreret om, hvorvidt Messi og Neymar vil blive genforenet. Der lød først rygter om, at Neymar kunne komme tilbage til Barcelona, da han er på mange præsident-kandidaters læber, her op til valgkampen.

Piben har dog fået en anden lyd, da mange nu skriver, at Messi skal til Paris Saint-Germain, hvor han skal udfolde sig på Parc des Princes.

LÆS OGSÅ: Ronaldos søster stikker til Messi på Instagram

Det bliver dog også en episk genforening mellem Neymar og Lionel Messi i den kommende Champions League-kamp, da Messi og Neymar begge spillede en rolle i det fantastiske comeback mod Paris Saint-Germain i 2017.