Til trods for flere store nyindkøb, ser det ud til, at Xavi ikke har sikret Barcelona avancement fra Champions League-gruppespillet.

I Barcelona er man ikke tilfredse med, at Xavi ikke har formået at føre sit mandskab videre fra gruppespillet i Champions League, hvor præstationerne har haltet.

LÆS OGSÅ: United og PSG vil have ham: Kan afløse Mbappé eller Ronaldo

Derudover blev stemningen naturligvis ikke bedre, da Barcelona tabte 3-1 til Real Madrid i La Liga.

Nu lyder det, at Barcelona faktisk er begyndt at undersøge, hvad de skal gøre, hvis Xavi fejler. Og ifølge El Nacional vil planen være at hente Luis Enrique som træner.

Enrique har gjort det klart, at han trækker sig som træner for det spanske landshold efter VM. Det har ført til at flere klubber, herunder Barcelona, holder øje med ham.

LÆS OGSÅ: Barcelona skylder over 800 millioner for spillere, der ikke længere er i klubben

Skulle det vise sig, at han bliver hentet til Barcelona, vil det være relativt let for ham at tilpasse sig, da flere af de spillere, der er en del af truppen, er bekendt med Enrique, og hvordan han ønsker at spille.