Der har været rygter om, at Lionel Messi kan vende retur til Barcelona. Nu ved man, hvornår han træffer sin beslutning.

Den argentinske stjerne forlod Barcelona sidste sommer, fordi den catalanske klub ikke havde råd til at forlænge hans kontrakt.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen: Ikke noget, jeg havde forventet

Det medførte, at han skrev kontrakt med PSG i stedet. Denne kontrakt udløber næste sommer, og her ønsker både Joan Laporta og Xavi at hente ham retur.

Ifølge transferekspert Fabrizio Romano er hans situation dog ganske ‘rolig’, da han ikke vil træffe en beslutning nu. Derimod vil han vente til efter VM senere i år.

“Lionel Messis situation er rolig. I flere måneder har Joan Laporta talt om drømmen om at bringe Messi tilbage til Barcelona en dag,” lyder det fra Fabrizio Romano i en klumme hos CaughtOffside.

“Xavi Hernandez ville være glad for, at det sker, men i øjeblikket er det kun ord.”

LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite har massevis af tilbud

“Messi er under kontrakt i PSG, og den franske klub forsøger at forlænge hans kontrakt med endnu et år – han vil beslutte sig om sin fremtid efter VM.”