Atletico Madrid er klar til at sige farvel til Joao Felix, og har nu sat et prismærke på ham.

Joao Felix er på radaren i en række klubber i Europa, hvoraf flere af dem siges at være åbne for at hente ham allerede i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Moises Caicedo vil til denne Premier League-klub

Atletico Madrid er klar til at skille sig af med den portugisiske profil, der er raslet ned i hierarkiet under Diego Simeone i den spanske klub.

Ifølge mediet Daily Mirror har dette nu medført, at Madrid-klubben har indstillet sig på at sende ham videre, men det bliver dog ikke til en hvilken som helst pris.

Det britiske medie skriver, at de kræver en betaling på 9,5 millioner pund (80 millioner kroner), ligesom de vil have indskrevet en købsklausul på 70,5 millioner pund (595 millioner kroner), som skal betales til sommer.

Felix har længe været rygtet væk fra den spanske storklub, hvilket har skabt interesse for ham i både Manchester United og Arsenal.

LÆS OGSÅ: Sergio Ramos kan vende tilbage til Spanien

Flere medier har meldt om, at der har været dialog mellem Atletico Madrid og de engelske klubber, som hidtil har nægtet at efterkomme de økonomiske krav.