Barcelonas primære transfermål er Erling Haaland, men de er opmærksomme på, at der er stor konkurrence om hans underskrift.

FC Barcelona har planer om at hente Erling Haaland til Camp Nou til sommer, men de er bestemt ikke alene om interessen.

LÆS OGSÅ: Barcelona og to andre klubber vil hente Juventus-stjerne til sommer

Derfor er de opmærksomme på, at de risikerer ikke at sikre hans underskrift. Af denne grund har de lagt en alternativ plan, hvis de ikke kan hente Haaland.

Ifølge SPORT har de planer om at hente både en angriber og en central forsvarsspiller, hvis det ikke lykkes dem at bringe den norske stjerne til Camp Nou.

Det estimeres, at Barcelona skal betale i alt 100 mio. euro, hvis de skal hente Haaland. Henter de ikke nordmanden, kan disse penge derfor bruges på at købe andre spillere.

Den catalanske klub holder øje med flere spillere til begge positioner. Til angrebet holder de ifølge SPORT øje med blandt andet Alexander Isak og Lautaro Martinez.

Det er dog ikke de eneste spillere, de har udset sig til angrebet. Den catalanske klub holder nemlig også øje med Liverpools Roberto Firmino og Juventus’ Alvaro Morata.

LÆS OGSÅ: Har accepteret stor lønnedgang: Så lidt får Aubameyang i Barcelona

Dertil har de også udset sig flere spillere som forstærkninger til forsvaret. I denne forbindelse skulle de efter sigende holde øje med både Matthijs de Ligt, Jules Kounde og Stefan de Vrij.