Lionel Messi er ikke længere FC Barcelona-spiller. Hans kontrakt med den catalanske storklub udløb den 30. juni, og derfor er han nu fri på markedet.

LÆS OGSÅ: Endelig lykkedes det for Messi

Klubbens største mål for denne sommer er derfor at forlænge med den argentinske stjerne. For at nå i mål med dette, skulle catalanerne være villige til at ofre franske Antoine Griezmann.

Meget tyder på, at Messi ender med at blive i Barcelona, men det kræver dog noget af klubben. Deres lønudgifter er nemlig for høje i forhold til La Liga-reglerne. Derfor er de nødt til at nedbringe deres nuværende lønomkostninger, hvis de skal have råd til argentineren.

En af de måder, de kan få råd, er ved at sælge ud af spillertruppen. Ifølge Mundo Deportivo har det fået Ronald Koeman til at erklære, at han er klar til at ofre Griezmann til fordel for Messi. Franskmanden er en af de absolut bedst betalte i truppen, hvorfor det vil gøre underværker for lønbudgettet at slippe af med ham.

Den catalanske skriver, at det giver særligt god mening at fokusere på at sælge Griezmann i løbet af denne sommer. Dembélé er en anden spiller, der kunne have givet mening, men da han er skadet i de kommende fire måneder bliver han svært at sælge.

Netop derfor mener Mundo Deportivo, at det giver bedst mening for FC Barcelona at fokusere på at sælge Antoine Griezmann. Formår klubben at sælge ham, vil der være plads til Lionel Messi i lønbudgettet i den kommende sæson.

Klubben er meget ivrige efter at holde på Messi, og det samme er Koeman. Derfor er begge parter villige til at gå langt for at sikre, at de kan beholde ham. Det kan derfor ende med, at Antoine Griezmann kan blive solgt denne sommer.

LÆS OGSÅ: Transferjournalist giver opdatering på Messis kontraktsituation

Joan Laporta og klubbens øvrige ledelse har i forvejen forsøgt at appellere til, at La Liga-ledelsen lempede kravene til Financial Fair Play. Dette ønske har de dog ikke fået opfyldt. Derfor er de nødt til at mindske lønudgifter denne sommer. Gør de ikke det, kan de miste deres største stjerne.