FC Barcelona-træner Ronald Koeman er angiveligt fortid på Camp Nou efter lørdagens kamp mod Atletico Madrid

På det seneste har der været tvivl om Ronald Koemans fremtid i FC Barcelona. Flere spanske medier har spekuleret i, at den hollandske træner mister dit arbejde i nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅ: Suarez fraråder tidligere holdkammerat: Tag ikke tilbage til Barcelona

Nu skriver det spanske medie SPORT, at der er truffet en beslutning om at fyre Ronald Koeman, når holdet har spillet lørdagens kamp mod Atletico Madrid i La Liga.

Ifølge det spanske medie er det planen, at de vil bruge landsholdspausen på at færdiggøre fyringen af Ronald Koeman. Det er dog ikke uden grund, at de har besluttet sig for, at de ikke vil fyre Ronald Koeman før kampen mod Atletico Madrid er spillet.

Præsident Joan Laporta kan nemlig ikke se nogen idé i at give Ronald Koeman en fyreseddel forud for kampen mod Atletico Madrid. Her vil han nemlig ikke være at finde på bænken, da han skal afsone sin karantæne.

SPORT skriver dog intet om, hvorvidt der allerede er blevet udset en afløser for den hollandske træner. Ifølge det spanske medie har klubben dog igangsagt jagten efter en ny træner, men de ønsker ikke at finde en midlertidig løsning for resten af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Utilfreds Chelsea-profil overvejer klubskifte

I stedet ønsker de at finde en træner, der kan fungere som en mere permanent og længerevarende løsning, så de ikke står i samme situation i næste sæson.