Der har været rigtig mange rygter om, hvorvidt danske Martin Braithwaites tid som Barcelona-spiller lakker mod enden.

LÆS OGSÅ: Endnu en Premier League-klub meldes interesseret i Pjanic

Klubben menes at være interesseret i at sælge ham, mens flere klubber har udtrykt interesse for at hente ham. En af disse klubber, er La Liga-klubben Valencia, der har vist stor interesse i at hente ham denne sommer.

Ifølge den catalanske sportsavis Sport er det den nye Valencia-træner José Bordalás, der er meget insisterende i forhold til, at danskeren bliver bragt til Valencia.

Det vidner også om, at der er stor interesse for danskeren, der spillede en reserverolle for Barca i sidste sæson. Det er især hans flotte præstationer ved EM, der har medført, at interessen for den 30-årige offensivspiller har været stigende.

Som følge af den stigende interesse, bør det ikke være problematisk for Barcelona at sælge Braithwaite denne sommer. For Valencia ser det dog ud til at blive vanskeligt at blive køberne af ham, da de ikke kan finde pengene til det.

I og med, at La Liga-klubben har svært ved at finde de penge, der skal bruges, skulle de angiveligt være villige til at bytte med José Gayà, lyder det fra den spanske avis.

José Bordalás er blevet hentet ind som Valencia-træner, fordi klubbens ledelse har en vision om, at de skal tilbage i toppen af spansk fodbold. Hvis det skal blive en realitet, mener den spanske træner dog, at det er nødvendigt at hente en spiller som Braithwaite.

Det har i lang tid været Barcelonas plan, at de ville sælge Braithwaite denne sommer. Angivelig har danskeren også selv været klar over dette, selvom han selv ønsker at blive.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer Inter-spiller som Wijnaldum-alternativ

Dog kan det vise sig, at han ender med at blive på Camp Nou, da franske Ousmane Dembélé er blevet skadet. Derfor har de brug for én, der kan dække ind for franskmanden, hvilket meget vel kan blive Martin Braithwaite.