Erling Haaland er det klare toptransfermål for Barcelona. Catalanerne ved dog, at der er stor konkurrence om at sikre nordmandens underskrift.

I og med, at Barcelona er opmærksomme på, at de ikke er garanteret at vinde Erling Haalands underskrift til sommer, er de begyndt at undersøge markedet for potentielle alternativer.

I denne forbindelse har de kig på flere spillere. Nu skriver SPORT, at en af de spillere, de har kig på, er argentinske Lautaro Martinez. Han bliver dog betragtet som en ‘plan B’, da Haaland fortsat er deres primære transfermål.

Det er ikke første gang, at Martinez bliver kædet sammen med Barcelona. Det blev han dog tilbage i 2019, men et prismærke på 100 millioner euro medførte, at Barcelona besluttede at droppe handlen.

Efterfølgende har den argentinske angriber bekræftet, at handlen var tæt på at blive en realitet. Inter var dog ikke villige til at slippe ham, hvis ikke den catalanske klub betalte 100 millioner euro for ham.

Faktum er dog, at dette har ændret sig, da Inter er i økonomiske problemer. Derfor er de også indstillet på, at de er nødt til at sælge ud af truppen til sommer, hvis de skal redde deres økonomien.

Ifølge SPORT har dette betydet, at de skulle være villige til at sælge den 24-årige Martinez for mellem 70 og 80 millioner euro. Prismæssigt befinder han sig derfor på samme niveau som Haaland, hvis frikøbsklausul lyder på 75 millioner euro.