Det er ikke udelukket, at FC Barcelona ender med at sende ham videre til en ny klub i dette transfervindue.

FC Barcelona har ikke råd til at hente nye spillere i dette transfervindue. Derfor forventes det, at det bliver et meget stille transfervindue for den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Pavard: Dette kan sætte en stopper for det

Det betyder dog ikke, at der ikke kan være spillere, der bliver sendt den anden vej. Flere af klubbens spillere befinder sig nemlig på radaren i andre klubber.

Det er blandt andet noget, der gør sig gældende for Memphis Depay, der kun har et halvt år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Til trods for, at det er tilfældet, kan han faktisk være fortid på Spotify Camp Nou allerede i løbet af dette transfervindue.

Ifølge den spanske avis SPORT er han nemlig på radaren i hele fire engelske klubber. Efter sigende skulle der være tale om Arsenal, Chelsea, Manchester United og Newcastle.

Det faktum, at han ikke får meget spilletid under Xavi, kan angiveligt ende med at skubbe ham ud af klubben i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Ferland Mendy

Tidligere har der ellers været meldinger om, at han ønsker at blive i Barcelona frem til sommer, så han kan skifte på en fri transfer.