Lionel Messi har taget afsked med FC Barcelona, og har i stedet iført sig Paris Saint-Germain-trøjen. Det betyder, at trøjen med nr. 10 på ryggen er ledig i den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Bayern viser interesse, men Tottenham-spiller vil til Barcelona eller Real Madrid

En stor del af klubbens fans har givet udtryk for, at de mener, at det rette ville være at pensionere trøjenummeret. Det handler naturligvis om, at de ønsker at hylde den argentinske stjerne, som nåede at spille i klubben i 21 år og score 700 mål.

Selvom klubben gerne ville efterkomme fansenes ønske, kan det blive svært. I La Liga er der nemlig regler, der dikterer, at spillerne i en trup skal have numrene 1-25 på ryggen. Hvis Barcelona vil pensionere nummeret, kan de derfor kun registrere 24 spillere fremadrettet.

Efter at Lionel Messi har forladt klubben, er der – som sagt – endnu ingen, der har taget trøje nummer 10. Der er flere spillere, der er blevet nævnt som potentielle overtagere, hvilket omfatter både Sergio Agüero og Philippe Coutinho.

Særligt sidstnævnte bliver nævnt som en spiller, der kan ende med at overtage nummeret. Han har nemlig ikke været på banen i denne sæson endnu, og hans tidligere nummer er blevet overdraget til Rey Manaj, hvorfor Coutinho mangler et nummer.

LÆS OGSÅ: Solskjær udelukker: Han bliver ikke solgt denne sommer

I PSG har Messi fået nummer 30 på ryggen, hvilket han startede med at bære i Barcelona, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at han er endte med at få netop dette trøjenummer i den franske klub.