FC Barcelona kan være nødt til at skille sig af med både Frenkie de Jong og Ansu Fati til sommer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona er hårdt ramt på økonomien, men det står måske værre til, end de fleste havde forventet.

LÆS OGSÅ: To PL-klubber har henvendt sig: Vil hente Barca-profil

Ifølge avisen Mundo Deportivo skal den catalanske storklub nemlig skære hele 200 mio. euro (ca. 1,5 mia. kr.) af sine lønudgifter, for at kunne overholde La Ligas regler.

Avisen skriver også, at det kan betyde, at Barcelona bliver nødt til at sælge flere spillere, hvilket blandt andet omfatter Frenkie de Jong.

Derudover lyder meldingen også, at Ansu Fati kan være blandt de spillere, de er nødt til at sælge. Begge spillere har nemlig høje lønninger.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag er ikke overbevist: Dropper at hente Serie A-profil

De Jong har kontrakt med den spanske klub frem til 2026, og forventes ifølge GOAL at tjene 78 mio. pund (655 mio. kr.) i denne periode, mens Fati efter sigende tjener omtrent 200.000 pund om ugen (ca. 1,7 mio. kr.).