Rygterne har svirret i lang tid, men nu bliver den danske landsholdsspiller hentet hjem til Brøndby IF.

Der er opnået enighed mellem Brøndby IF og Atletico Madrid. Den spanske klub er gået med til at give slip på den danske højreback.

LÆS OGSÅ: Barcelona giver Martin Braithwaite nyt tilbud

Det skriver B.T., der også skriver, at de har oplysninger om, at han fredag morgen er på vej til sit lægetjek i den danske klub.

Det lyder, at han torsdag aften blev hentet til Danmark med henblik på at gennemgå sit lægetjek, hvorefter det kan offentliggøres, at han vender hjem til Brøndby.

I lang tid har der været tvivl om, hvorvidt Wass ville have en fremtid i den spanske storklub, da hans spilletid har været minimal.

Og da Atletico Madrid i slutningen af juli hentede den 24-årige Nahuel Molina, som også indtager positionen som højreback, blev det slået fast, at han ikke har nogen fremtid i klubben.

LÆS OGSÅ: På vej væk? Andreas Christensen fjerner Barca fra sociale medier

Efter alt at dømme, er det noget, Brøndby har besluttet sig for at udnytte. Det forventes nemlig, at en officiel offentliggørelse af, at 33-årige Wass hentes hjem, vil ske inden længe.