Der er en helt særlig årsag til, at Pablo Torre spiller for Barca Atletic, fremfor at spille for førsteholdet.

Sidste år blev Pablo Torre hentet i Racing Santander for 5 millioner euro, hvilket svarer til over 37 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Storklub vil hente Bukayo Saka

Planen var, at han skulle integreres på førsteholdet, men sådan er det ikke blevet. Derimod har han kun fået ganske få minutter på banen under Xavi.

Flere spanske medier har rapporteret, at Torre skulle være utilfreds med den manglende spilletid, men at han ønsker at kæmpe for sin plads i truppen.

Alligevel har han denne weekend været i aktion for Barca Atletic, der lørdag tørnede sammemn med Cornella. Fredag trænede han desuden sammen med Barca Atletic fremfor førsteholdet.

Det er naturligvis noget, der har ført til undren i den spanske presse, hvorfor Xavi blev spurgt ind til dette på sit pressemøde forude for søndagens kamp mod Sevilla.

“I hans alder kan han ikke gå tre weekender uden at spille, og det er godt, at han spiller,” sagde han, og fortsatte:

“Det var det, jeg fortalte ham, da vi købte ham. Han skal spille med reserveholdet, og nyde at konkurrere. Den rytme vil gøre ham klar, hvis vi får brug for ham.”

LÆS OGSÅ: Flere topklubber viser interesse for Barca-stjerne

Den spanske træner lader derfor døren stå på klem for Torre, der potentielt kan få mere spilletid på førsteholdet i fremtiden.