Ousmane Dembélé er ude med en skade, og det kommer han til at være i et stykke tid endnu.

Ousmane Dembélé har været i god form i denne sæson, og har flere gange bevist sit værd for FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Xavi har godt øje: Barca vil hente Serie A-profil

I en kamp i La Liga mod Girona måtte han dog forlade banen efter blot 25 minutter, da han pådrog sig en skade. Denne skade har holdt ham ude lige siden.

Siden skaden har der været spekuleret i, hvornår han kan vende retur til banen, og nu lyder det, at der kan gå op til fem uger endnu, før han vender tilbage.

Ifølge den spanske journalist Javi Miguel har Barcelonas lægestab en forventet retur, der hedder 19. marts. Her skal Barcelona nemlig spille mod Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Nagelsmann er stor fan: Vil hente Barca-stjerne

Det betyder, at Xavi må undvære den franske kantspiller i et godt stykke tid endnu. Hertil betyder det også, at han går glip af begge kampe mod Manchester United i Europa League.