Efterhånden er der ikke meget, der tyder på, at Memphis Depay forlader FC Barcelona i januar.

Der har været stor tvivl om, hvad fremtiden byder på for Memphis Depay. Det har nemlig været rygtet, at han kan forlade FC Barcelona allerede i januar.

LÆS OGSÅ: Barcelona er blevet tilbudt fransk stjerne

Hans kontrakt udløber til sommer, men den hollandske angriber er angiveligt åben for et skifte i januar, såfremt Barcelona er villige til at ophæve hans kontrakt før tid.

Selvom den catalanske klub efter sigende er åbne for dette, virker det ikke sandsynligt, at han ender med at forlade Spotify Camp Nou om en måneds tid.

Det hænger sammen med, at den 28-årige angriber har høje økonomiske krav, og indtil videre har kun en klub vist interesse i at efterkomme disse krav.

Den spanske avis SPORT skriver, at den eneste klub, der er klar til at betale den løn, han kræver, er tyrkiske Galatasaray.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona vil kun hente denne spiller i januar

Tidligere er det blevet meldt ud, at det ikke er af interesse for Depay at skifte til Tyrkiet, hvorfor det er udelukket, at han accepterer et tilbud fra Galatasaray.