Barcelona-manager kunne i går se sit hold sejre mod Granada i Copa del Rey efter noget af en gyser, hvor Barcelona hentede 0-2 med to sene mål i den ordinære spilletid.

LÆS OGSÅ: Bartomeu efter Messi-læk: “Det var ikke mig”

Og blandt Barcelonas spillere finder man naturligvis Lionel Messi, som i øjeblikket er på alles læber, da hans kontrakt er blevet lækket i El Mundo, hvilket blot bidrager til snakken om hans fremtid.

Hans kontrakt udløber nemlig til sommer, hvorfor hans fremtid blot er et stort spørgsmål. Paris Saint-Germain har dog flere gange givet udtryk for, at Lionel Messi er mere end velkommen.

Dette kommenterede Ronald Koeman på efter sejren over Granada.

“Det virker på mig som mangel på respekt. Nogle kunne godt gøre noget forkert i at tale på den måde. Det er ikke fair, og jeg synes ikke, det er respektfuldt overfor Barca at tale sådan om vores spiller,” siger Ronald Koeman, hvorefter han tilføjer.

“Der er så mange folk fra PSG, der taler en masse om Messi, der spiller for Barcelona – og desuden har vi en kommende kamp mod dem,” siger Koeman til Marca.

LÆS OGSÅ: Koeman er rasende over Messi-læk: Vil finde gerningsmanden

Lionel Messi sagde i et sjældent interview, at han først vil træffe sin beslutning ved sæsonens ende. Det er derfor et spørgsmål om tid, før man finder ud af, hvor Messis fremtid ligger.