Det er ikke nogen hemmelighed, at Ronald Koeman har et ønske om at forstærke offensiven i Barcelona. Det har han gjort klart på flere pressemøder, ligesom han har understreget det overfor klubbens ledelse.

LÆS OGSÅ: Bayern viser interesse, men Tottenham-spiller vil til Barcelona eller Real Madrid

Der er dog ikke meget, der tyder på, at han får forstærkninger til den offensive linje denne sommer. Klubben kæmper fortsat økonomisk, og for nylig måtte Gerard Piqué gå markant ned i løn for at sikre, at Memphis Depay og Eric García overhovedet kunne registreres.

Til trods for, at dette er realiteten i den catalanske klub, er de alligevel blevet tilbudt Luuk de Jong af Sevilla. Det skriver den spanske avis Sport.

Den 30-årige hollænder har Koeman allerede et kendskab til, da han har arbejdet sammen med ham på det hollandske landshold. Derfor ved han også, hvilken type spiller, han er.

Ifølge Sport er Luuk de Jong dog ikke en spiller, der er af interesse for den hollandske Barcelona-træner. Han mener nemlig ikke, at han er en spiller, der passer på den type, som der er brug for i Barcelona.

Årsagen til, at Sevilla er klar til at sige farvel til den 30-årige hollænder er, at de har hentet Wolves’ Rafa Mir. Derfor er Luuk de Jong simpelthen kommet i overskud til denne sæson, og derfor arbejder Sevilla på at skille sig af med ham.

Selvom det næppe bliver Barca, der bider på, er det ikke ensbetydende med, at det bliver helt umuligt for Barcelona at skille sig af med Luuk de Jong, inden sommerens transfervindue lukker. Angiveligt skulle der nemlig være interesse fra både West Ham og PSV.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Atletico Madrid-profil

I sin tid i Sevilla er det blevet til 94 kampe og 19 mål til følge for Luuk de Jong, som dog primært har været anvendt som udskifter.