FC Barcelona er klar til at sælge ud til sommer, for at skabe plads i lønbudgettet. Kun fem spillere bliver betragtet som værende ‘urørlige’.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona er hårdt ramt på økonomien. Derfor kan de få svært ved at hente nye spillere til klubben til sommer.

Faktisk skal de spare op mod 200 mio. euro på deres lønudgifter, hvis de skal hente nye spillere og registrere disse til sommer, uden at ende i problemer med Financial Fair Play-reglerne.

Barcelona ved, at der er flere måder at skabe besparelser på, men en af måderne, er at sælge ud af truppen.

Derfor er de åbne for at sælge flere af deres spillere til sommer, såfremt de rette bud lander. Faktisk er der kun fem spillere, der bliver betragtet som værende ‘urørlige’.

Ifølge den spanske avis SPORT er det kun Robert Lewandowski, Jules Kounde, Pedri, Gavi, og Ronald Araujo, der er urørlige.

Det er derfor ikke utænkeligt, at der er flere af Barcelonas spillere, der bliver solgt til sommer, så det er muligt at gøre plads til at hente nye spillere.

Skulle det vise sig, at de får et bud på en eller flere af de førnævnte spillere, er det ikke af interesse for den catalanske klub at sælge.