Det forventes, at Ousmane Dembélé forlader FC Barcelona denne sommer. Den spanske klub har dog allerede to afløsere klar.

I lang tid har der været tvivl om, hvorvidt Ousmane Dembélé ville forlænge sit ophold i FC Barcelona. Nu står det dog klart, at det ikke kommer til at ske, da han har afvist klubbens sidste tilbud.

LÆS OGSÅ: Bombe: Barcelona-talent kan ende i Bayern i Lewandowski-byttehandel

Dette har medført, at den spanske klub er gået i gang med at forberede sig på, at den franske stjerne forlader dem indenfor den næste måneds tid.

Ifølge SPORT har de dog allerede udset sig to spillere, der skal fungere som afløsere for Dembélé. Og den ene af dem befinder sig faktisk allerede i klubben.

Xavi og co. har nemlig i sinde at give Ez Abde en ny chance for at slå igennem på førsteholdet. Der har ellers været rygter om, at han gerne ville væk fra klubben denne sommer.

Men med udsigt til, at han igen kan få spilletid på førsteholdet, er det meget sandsynligt, at han kan overtales til at blive på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Medie: Real Madrid vil betale stort beløb for Milan-profil

Hertil har Barca en plan om at hente Raphinha i Leeds, som angiveligt skulle være meget ivrig efter at skifte til den spanske klub. Faktisk er han så ivrig, at han selv forsøger at lægge pres på Leeds, som han har kontrakt med i yderligere to år.