Sergio Agüero skiftede tilværelsen ud i Atlético Madrid med Manchester City og Premier League. Dette valgte han at gøre tilbage i 2011, og nu, ti år senere, ser det ud til, at han skal tilbage til Spanien.

LÆS OGSÅ: Ferdinand er forundret: Han bør skifte permanent fra United

Det er dog ikke Atlético Madrid, der henter deres tidligere spiller tilbage, men derimod FC Barcelona, der angiveligt skulle stå klar med en toårig kontrakt til Agüero.

Det erfarer AS.

De skriver dog ligeså, at skiftet først kan finde sted, når Laporta endegyldigt overtager kontoret i FC Barcelona. Det skulle være her, at Barcelona forventes at præsentere Sergio Agüero på en fri transfer.

Han står noteret for at have spillet 383 kampe for Manchester-klubben, med 257 mål og 73 assists at vise for det.

LÆS OGSÅ: Laudrup lægger ikke noget i Barca-skænderi: “Det sker mange gange i en kamp”

Han har dog ikke haft nemt ved at komme til scoringer i denne sæson, hvor han har været plaget af skader og coronavirus. Han formåede dog at finde vejen tilbage til måltavlen i lørdagens opgør mod Fulham.