Memphis Depay har længe været rygtet væk fra FC Barcelona, og nu lyder det, at han forlader klubben i januar.

FC Barcelona har ikke mulighed for at hente nye spillere i januar, da deres økonomiske situation ikke tillader dem at foretage indkøb.

LÆS OGSÅ: Ledelsen er utilfredse: Hele 7 Chelsea-spillere er i farezonen

At de ikke kan hente nye spillere, betyder ikke, at de kommer til at have et helt stille transfervindue. Meget tyder nemlig på, at de kommer til at vinke farvel til mindst én spiller.

Ifølge transferekspert Fabrizio Romano er hollandske Memphis Depay på vej væk fra klubben, da han har besluttet sig for at søge nye græsgange.

Det betyder, at han endnu ikke er nået til enighed med en ny klub, men han har besluttet, at han ønsker at vinke farvel til den catalanske klub i januar.

Den hollandske angriber har været kædet sammen med flere forskellige klubber. Blandt andet har han været sat i forbindelse med AS Roma og Manchester United.

Fabrizio Romano fortæller, at der er forhandlinger med Atletico Madrid, men der er fortsat endnu ikke enighed mellem alle tre parter.

LÆS OGSÅ: Udset som Busquets-afløser: Nu vil PL-klub snuppe ham

Dette kunne dog tyde på, at Atletico Madrid bliver destinationen for 28-årige Depay, når han vinker farvel til Camp Nou.