Miralem Pjanic er en af de spillere, som Barcelona ønsker at sælge denne sommer. Hidtil er det ikke lykkedes at finde en købe, hvilket primært har skyldtes Pjanics lønniveau. Angiveligt har bosnieren set i øjnene, at han må søge nye græsgange – og i den forbindelse acceptere en lønnedgang.

LÆS OGSÅ: Bekræftet i retten: Bartomeu er skyldig

Pjanic har hidtil nægtet at skifte til en ny klub, da en anden klub ikke vil kunne matche hans løn. Derfor har det været vanskeligt for Barcelona at sælge den bosniske midtbanespiller. Nu skriver den italienske avis Gazzetta dello Sport dog, at han har ændret sin mening.

Ifølge avisen har den 30-årige bosnier accepteret, at det ikke giver mening at stritte imod et skifte. Han ved nemlig, at han ikke indgår i planerne for Koeman i den kommende sæson.

Det betyder, at han kan se frem til at tilbringe endnu en sæson på bænken, hvilket han ikke ønsker. Derfor har han intentioner om at finde en anden klub, inden der tages hul på den kommende sæson.

I og med, at det er gået op for ham, at han er nødt til at finde sig en ny klub, er han begyndt at kigge sig omkring. Han har dog allerede rettet blikket mod særligt én klub. Ifølge Gazzetta dello Sport ønsker han at vende tilbage til Juventus, hvor han blev hentet for blot et år siden.

LÆS OGSÅ: Nagelsmann og Bayern München vil hente Barca-veteran

Til trods for, at han har accepteret, at han er nødt til at gå ned i løn, bliver det lettere at sælge Pjanic. Det er dog ikke ensbetydende med, at det bliver nemt for den spanske klub at sælge ham denne sommer.