Kasper Dolberg kan ikke længere kalde sig selv for OGC Nice-spiller. Den danske angriber er nemlig skiftet til spanske Sevilla.

Thomas Delaney får dansk selskab i Sevilla. Den spanske klub har nemlig hentet den 24-årige Kasper Dolberg til klubben.

LÆS OGSÅ: Braithwaite tilbudt til rivaliserende klub

Det har den spanske klub selv afsløret på det sociale medie Twitter.

La Liga-klubben har dog ikke købt den unge angriber, men har derimod hentet ham på en lejeaftale, der løber resten af denne sæson.

Der er ikke blevet meldt noget ud om, hvad det vil koste, men det lyder dog, at der er blevet indskrevet en købsoption i kontrakten.

Der har i lang tid været rygter om, at Kasper Dolberg ville forlade franske OGC Nice denne sommer, da han ikke er en del af planerne for den franske klub.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland sætter vild rekord

Nu kommer han til at tørne ud for Sevilla, som har fået en skidt start på sæsonen i La Liga, hvor de kun har sikret sig et enkelt point i de første tre kampe.