Miralem Pjanic var hurtigt ude på de sociale medier, da Koeman blev fyret. Nu trækker han i land.

Miralem Pjanic spiller på nuværende tidspunkt i tyrkiske Besiktas, som han er udlejet til fra Barcelona. Efter at været blevet udlejet, har han ikke været tilbageholdende med at komme med kritik af tidligere Barcelona-træner Ronald Koeman.

LÆS OGSÅ: Ancelotti bekræfter: Han må gerne forlade Real Madrid, hvis han vil

Flere gange gjorde Pjanic det klart, at han mener, at Koeman ikke har de rette egenskaber til at være træner i en klub som Barcelona. Da nyheden om Koemans fyring blev delt, var Pjanic hurtig til at lange ud efter ham på de sociale medier.

Her lagde han en story op på sin Instagram, hvor han blot skrev: ‘Man skal vide, hvornår man skal slippe lorten’.

Flere medier har skrevet, at der var tale om en hentydning til Ronald Koemans fyring i Barcelona. Efterfølgende har Pjanic dog måtte trække i land, ligesom han også ønskede Ronald Koeman held og lykke i fremtiden.

Kort efter at have delt det første opslag på sin story, slettede han det igen, hvorefter han delte en story med den følgende tekst.

“I løbet af min karriere har jeg aldrig indirekte, direkte eller med intentionen om at skade andre. Jeg er opvokset med respekt for alle. Og det vil jeg fortsætte med på alle måder. Jeg ønsker Ronald Koeman al mulig held og lykke i sin fremtidig rejse. Jeg vil fortsætte med at fokusere på at levere det bedste for mit hold.”

Det vides desuden ikke, om det kommer til at have betydning for Pjanic, at det ikke længere er Ronald Koeman, der står i spidsen for den catalanske klub.

LÆS OGSÅ: Fabrizio Romano: Barcelona overvejer disse trænerkandidater

Han blev nemlig udlejet til Besiktas, fordi han ikke blev brugt under den hollandske træner. Det vides dog ikke, om en ny træner vil hente Pjanic retur til Camp Nou, når hans kontrakt med Besiktas udløber.