Denne sommer var FC Barcelona tæt på at få forstærket truppen, da de var blevet enige med Renato Sanches. Handlen endte dog med at kollapse.

Tilbage i 2016, hvor Portugal vandt EM-slutrunden, var der mange, der pegede på Renato Sanches som ét af de absolut største talenter i verden.

LÆS OGSÅ: Kasper Schmeichel nomineret til prestigefyldt pris

Den i dag 24-årige Renato Sanches var nemlig en af de bærende profiler, da det portugisiske landshold sikrede sig sejren ved EM-slutrunden.

Det unge talent skiftede til Bayern München, men siden da har han kæmpet med at leve op til de høje forventninger, der har været til ham, siden EM-slutrunden, og i dag spiller han for Lille i Ligue 1.

Her har han præsteret godt i de seneste sæsoner. Faktisk har han præsteret så godt, at der i sommer var stor interesse fra FC Barcelona, som han også endte med at blive enig med.

På trods af, at de var blevet enige om et skifte, endte handlen med at falde til jorden. I et nyt interview fortæller Sanches, at hans skifte kollapsede på grund af en skade.

“Mange klubber var interesseret i sommers, men da jeg fik skaden, forstod jeg, at jeg måtte blive i Lille. Alt var faldt på plads med Barcelona, men jeg tror, det hele kollapsede på grund af skaden,” siger Sanches ifølge Football Italia.

Dertil fortæller han også, at der har været interesse fra flere andre klubber. Flere af de klubber, der var interesserede denne sommer, viser desuden fortsat interesse for den 24-årige spiller.

Blandt andet var både Milan og Arsenal også meget interesseret, hvilket stadig er tilfældet. Begge klubber håber på at kunne hente Sanches, hvis kontrakt med Lille udløber i sommeren 2023.

“Jeg talte med min agent. Jeg ved, hvilke klubber der ringer, og hvem der ikke gør, men jeg kan ikke fortælle mere nu. Men jeg ved, jeg er klar. Hvis der kommer tilbud, vil jeg finde ud af, hvad der er bedst for mig,” siger den 24-årige portugiser.

LÆS OGSÅ: Han skal afløse Solskjær: Så meget vil det koste United

Siden hans ankomst tilbage i 2019, har Renato Sanches været i aktion 67 gange for Lille. Den franske klub er på nuværende tidspunkt at finde på en 12. plads i Ligue 1.