Det er blevet forespurgt af flere kandidater, men det bliver nu skudt ned, at man kan afstemme elektronisk til det komme præsidentvalg i FC Barcelona. De mødes med klubben i den kommende uge.

LÆS OGSÅ: Nu er der sat en officiel dato for præsidentvalget i Barca

Der er omtrent 110.000 stemmeberettigede medlemmer, men Catalonien er massivt ramt af coronavirus, hvorfor det altså ikke skulle blive tilladt. Gerard Figueras mener heller ikke, at den tekniske sikkerhed er på plads.

“Loven er klar. Den tillader det ikke. Man kan ikke stemme elektronisk, men ved personligt fremmøde. Der er tale om en afgørende beslutning, der påvirker en masse mennesker. Man må tage et skridt af gangen. Også ved kommunalvalg og parlamentsvalg møder man op og bruger papir. Når systemerne er godkendt, kan vi begynde at bruge dem,” siger han.

Barcelona kan derfor være tvunget til at afholde valget med fysiske stemmer, men Figueras ønsker at fremlægge en model, hvor man kan stemme over flere dage, så man ikke samler så mange mennersker på ét sted.

“I den kommende uge skal vi holde et møde mellem alle tre parter, med sundhedsmyndighederne og Barca. Vi har været i kontakt omkring logistikken og mulige datoer. Selvom klubbens vedtægter taler om en valgdag, må vi se hvordan vi tolker det. Vi er indstillet på at etablere flere afstemningssteder og mere end én dag. Det er noget af det vi skal diskutere.”

LÆS OGSÅ: Flere Barca-præsidentkandidater har udset sig samme transfermål