Lionel Messi er officielt PSG-spiller. Tirsdag aften løftede Paris Saint-Germain sløret for nyheden om, at de har underskrevet en kontrakt med den argentinske stjerne. Kontrakten løber frem til 2023, men har option på yderligere et år.

LÆS OGSÅ: Officielt: Messi skifter til PSG

At få muligheden for at hente en spiller som Lionel Messi er en sjælden mulighed. Det er de naturligvis bevidste om i den franske hovedstadsklub. Derfor har det også skabt stor glæde, at argentineren har underskrevet sin kontrakt, og at de kan byde ham velkommen i klubben.

“Jeg er meget glad for, at Lionel Messi har valgt at slutte sig til Paris Saint-Germain, og vi er stolte af at byde ham og hans familie velkommen til Paris,” udtaler klubbens præsidentNasser Al-Khelaifiz Nasser Al-Khelaifi til deres hjemmeside.

“Han har ikke lagt skjul på sit ønske om at fortsætte med at konkurrere på allerhøjeste niveau og vinde trofæer, og det er naturligvis vores ambition som klub at gøre det samme,” fortsætte Nasser Al-Khelaifi.

“Med tilføjelsen af Leo til vores verdensklassetrup fortsætter et meget strategisk og vellykket transfervindue for klubben. Anført af vores fremragende træner og hans stab ser jeg frem til, at holdet sammen kan skrive historie for vores fans over hele verden,” runder han af.

Den 34-årige argentiner vil blive officielt præsenteret som PSG-spiller på et pressemøde onsdag kl. 11.00. Her vil han desuden udtale sig som Paris Saint-Germain-spiller for første gang.

LÆS OGSÅ: Endnu en Premier League-klub melder sig ind i kampen om Manchester United-spiller

Angiveligt skulle Lionel Messi have accepteret en årsløn på 35 millioner euro. Hertil skulle der være indskrevet en række bonusser i kontrakten, oplyser transferguru Fabrizio Romano. Han uddyber dog ikke, hvilke bonusser, der er tale om.