21-årige Riqui Puig har været rygtet væk fra Barcelona de seneste to transfervinduer. Han har været kædet sammen med flere klubber, men er fortsat at finde i Barcelona-truppen.

LÆS OGSÅ: Efter lækket video af Dembélé og Griezmann: Barca i problemer med storsponsor

I et nyligt interview med den catalanske avis Mundo Deportivo har Riqui Puig givet svar på, hvilke klub han ville foretrække at tilslutte sig, hvis han skulle forlade Barcelona.

I samme interview gjorde han det klart, at han ikke ønsker at forlade den catalanske klub. Derimod er han glad i klubben, hvorfor han ikke har planer om at søge nye græsgange.

“På grund af spillestilen, og da der er en træner, der forstår fodbold som mig, vil jeg sige Manchester City. Men i øjeblikket har jeg det rigtig godt i Barcelona, og jeg planlægger ikke at forlade klubben,” lød det fra det 21-årige talent.

Som tidligere angivet har der været adskillige rygter om, at Puig kan forlade klubben. Det har dog endnu ikke vist sig, at der er hold i rygterne, da han stadig er i Barcelona-truppen.

Nu lyder de seneste rygter på, at han vil fortsætte på Camp Nou i den kommende sæson. Desuden siges det, at Joan Laporta har insisteret på, at Riqui Puig skal spille en større rolle i 2021/22-sæsonen, da han er stor fan af den 21-årige spiller.

I sidste sæson blev det ikke til meget spilletid for den unge spiller. Han fik kun spilletid i 24 kampe, og på tværs af disse kampe blev det kun til 581 minutter i alt. Det er svarende til blot 24 minutter pr. kamp.

LÆS OGSÅ: Juventus er ikke i dialog med Pjanic: Prioriterer anden midtbanespiller

Han har kun startet på banen i fire kampe under Ronald Koeman, ligesom han kun har fået muligheden for at spille de fulde 90 minutter ved én lejlighed. I sidste sæson bidrog han med et enkelt mål for Barca.