Ronald Koeman valgte at tage Martin Braithwaite ud efter første halvleg i kampen mod Real Betis, da FC Barcelona ved pausen var bagud med 1-0.

LÆS OGSÅ: Han er træt af situationen: Nu vil Messi ikke mere

Lionel Messi blev dog sendt i aktion, og han viste igen, hvor vigtig han er for holdet, da han blot efter få minutter på banen, hamrede en udligning i netmaskerne. Barcelona endte med at vinde kampen 3-2, og efter slutfløjtet fremhævede Marca-læsterne Martin Braithwaite som den værste Barcelona-spiller.

“Braithwaite blev flået ud i pausen, og man kunne nemt have glemt, at han overhovedet havde været på banen i løbet af de første 45 minutter,” lyder dommen over danskerens præstation.

Også CBS Sports skriver, at Martin Braithwaite spillerede særedeles ringe. De har tildelt ham karakteren fire, hvilket fortæller, at han var den værste spiller på banen, dog sammen med Miralem Pjanic.

“Fik kun en enkelt halvleg efter 45 minutter af det rene ingenting. Havde et enkelt skud, der ingen chance havde for at gå ind. Betis-forsvaret havde intet at bekymre sig om,” lød det fra CBS Sports.

Sport kom ligeså med en hård kritik af Braithwaite.

“Danskeren leverede som altid en arbejdsindsats og kæmpede for tingene. Han har tydeligvis ikke det, som en Barça-angriber skal have. Han genererede ingen fare, og han var tøvende i de afgørende øjeblikke,” lød det fra Sport.

LÆS OGSÅ: Interessekonflikt mellem Piqué og Barca: Kan spolere Barca B’s oprykningsdrømme

FC Barcelona er efter sejren mod Betis tilbage på andenpladsen i La Liga, da de har en bedre målscore end Real Madrid. Der er dog fortsat syv point op til Atlético Madrid, der har to kampe i hånden.