Simon Kjær blev på pressemødet konfronteret med en udtalelse, han tidligere havde lavet.

Stemningen blev hurtigt anspændt, da han blev spurgt ind til sin holdning omkring den kommende hyldest af vikarlandsholdet i Parken.

For dem, der ikke husker det, blev vikarlandsholdet dannet i 2018 under en landsholdskonflikt, hvor de normale landsholdsspillere ikke stillede op til kamp.

Simon Kjær sagde dengang, at han ikke ville takke de vikarierende spillere, da de havde “valgt side”. Han sagde: “Jeg har læst, at der er nogen, der synes, at de skulle have et tak. Men når du stiller op for landsholdet, når der en konflikt, så tager du en side. Så jeg kan selvfølgelig ikke sige tak. Jeg vil hellere sige tak til de 990, der sagde nej inden.”

Under onsdagens pressemøde blev Kjær spurgt til sin holdning omkring den kommende hyldest af vikarlandsholdet. Han svarede, at de har en officiel landskamp ligesom alle andre, og at han er okay med det. Men da han blev spurgt, om han havde ændret mening omkring sin tidligere udtalelse, blev stemningen trykket.

Kjær udbrød: “Er det helt seriøst det, vi skal sidde og snakke om? Dagen før en landskamp i et fyldt Parken, solen skinner, og vi glæder os til at spille fodbold. Er det det, vi skal sidde og bruges vores tid på på et pressemøde? Generelt om respekt. Hvis jeg skal stille mig op og bruge min tid og respektere dine spørgsmål, så er du også nødt til at gøre det den anden vej. Jeg synes ikke, det er okay.”

Danmark og San Marino vil mødes torsdag aften klokken 20.45 i Parken.