Der har været en del rygter om det, men Xavi har ikke lyst til at tage afsked med ham.

På det seneste har der været en del rygter om, at FC Barcelona kan ende med at sige farvel til Memphis Depay allerede i januar.

LÆS OGSÅ: Real Madrid vil hente Serie A-stjerne som Benzema-afløser

På et pressemøde tirsdag, der blev holdt i anledning af, at Barcelona onsdag tørner sammen med CF Intercity i Copa del Rey, slog Xavi dog fast, at han vil beholde ham.

“Jeg vil ikke have, at nogen forlader os. Jeg er glad for min trup, og det lader ikke til, at vi skal agere i markedet,” lød det fra den spanske træner, der fortsatte:

“Jeg er tilfreds med Depay. Han har en god attitude, og han bliver vigtig for os. Han har evnerne til at gøre en forskel, og der er minutter i vente til ham. Ligesom med alle andre.”

På trods af, at han har kontrakt med Barcelona frem til sommer, har der været forlydender om, at et skifte kunne ske i januar, da hans spilletid har været begrænset.

LÆS OGSÅ: Avis: Andreas Christensen-signing koster Barcelona stor bødestraf

Rygterne om, at et skifte i januar ikke er udelukket, har skabt interesse for den hollandske angriber i både Manchester United, Arsenal og Chelsea.