Barcelona-angriber Ousmane Dembélé er angiveligt blevet tilbudt en femårig kontrakt af Barcelona. Efter sigende overvejer han fortsat, om han ønsker at acceptere kontrakttilbuddet.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Det er ikke nogen hemmelighed, at han har kæmpet med at bevise, at han er sin høje pris værd, siden han ankom til Barcelona fra Dortmund i 2017.

Han havde dog en prominent rolle under Ronald Koeman i sidste sæson, hvor han også formåede at udmærke sig flere gange.

Dembélé leverede 11 mål og fem oplæg på tværs af alle turneringer i sidste sæson, hvor han også kom sig over sine mange skadesproblemer.

Det skulle angiveligt være hans nydfundne form, der har medført, at Barcelona ønsker at binde ham til klubben hurtigst muligt. Derfor har de tilbudt ham en ny kontrakt. Hans nuværende kontrakt udløber næste sommer.

Ifølge Mundo Deportivo har Barcelona valgt at tilbyde den 24-årige angriber en femårig kontrakt. Der er dog fortsat en række problemer og detaljer, der skal udredes, inden han forpligter sig til klubben i de kommende fem år.

Mediet skriver, at både sportslige og økonomiske forskelle medfører, at det ikke bliver nemt at overtale Dembélé til at skrive under. Det skylds særligt, at han sandsynligvis er nødt til at acceptere en lønnedgang, da Barca har massiv gæld.

LÆS OGSÅ: Eric García håber på at ‘opnå store ting’ i næste sæson

Dembélé var stærkt forbundet med et skifte til Manchester United sidste sommer, men her ønskede han ikke at skifte. Angiveligt skulle De Røde Djævle have valgt at rette deres fokus mod Sancho, hvorfor Dembélé er blevet nedprioriteret.