Barcelona har hentet forstærkninger til offensiven denne sommer, og er derfor også interesserede i at sælge ud.

Den spanske klubs indkøb af Lewandowski og Raphinha har medført, at de er nødt til at sælge ud af de øvrige spillere i offensiven.

LÆS OGSÅ: Barcelona eskalerer: Truer Frenkie de Jong med retssag

En af dem, som de rigtig gerne vil af med, er danske Martin Braithwaite. Hertil ønsker de også at sælge enten Pierre-Emerick Aubameyang eller Memphis Depay.

Hvis det står til den engelske storklub Chelsea, bliver det Aubameyang, der kommer til at forlade Camp Nou i den nærmeste fremtid.

Ifølge CaughtOffside og Gerard Romero presser den engelske klub nemlig på, da de ønsker at hente den 33-årige angriber retur til London.

Angiveligt skulle Chelsea have udset sig Aubameyang som en ideel afløser for Romelu Lukaku, der er vendt retur til Inter på en lejeaftale.

LÆS OGSÅ: Barca-boss med klar besked til Braithwaite

Aubameyang skulle dog ikke have nogen interesse i at forlade Barcelona. Det kan derfor blive vanskeligt for London-klubben at overbevise den gabonesiske angriber om et skifte.