Martin Braithwaite volder problemer for FC Barcelona. Den danske angriber får ikke spilletid, men ønsker ikke at forlade klubben.

Det er ikke ligefrem fordi Martin Braithwaite svømmer i spilletid i FC Barcelona. Faktisk er det kun blevet til 236 minutter på banen i hele denne sæson.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Manchester-stjerne i Frenkie de Jong-byttehandel

Ikke nok med det, så er det kun 22 af disse minutter, han har fået efter årsskiftet. Det vidner klart og tydeligt om, at han ikke er en del af Barcelona-træner Xavis planer.

Faktisk er den danske angriber allerede blevet informeret om dette, hvorfor han er blevet opfordret til at finde sig en ny klub denne sommer.

På trods af, at han har fået meget begrænset med spilletid, ser det dog ikke ud til, at han har i sinde at forlade Camp Nou før tid.

Ifølge Fichajes har han nemlig udtalt, at han ikke har planer om at forlade FC Barcelona. Derimod ønsker han at blive i den spanske klub, hvor han vil kæmpe for sin plads i angrebet.

Det kan vise sig at blive et problem for Barcelona, der meget gerne ser, at han bliver solgt til sommer, så der kan gøres plads til nye spillere i truppen.

LÆS OGSÅ: Klubpræsident slår fast: Åben for Messi- og Neymar-comeback

I og med, at han har en kontrakt, der løber frem til juni 2024, kan klubben dog ikke tvinge ham væk – og det ser derfor ud til, at han bliver i den catalanske klub.