Det bliver skrevet, at flere kandidater ved Barcelonas præsidentvalg har taget fat i Neymar. Sport skriver, at han ikke ønsker at fortsætte i Paris Saint-Germain, hvor de mener, at en tilbagevenden til Barca er muligt.

LÆS OGSÅ: Rivaldo om Ansu-skade: “De skulle have handlet inden”

Det er blevet bekræftet, at Barcelonas præsidentvalg står 24. januar 2021, og i forlængelse af det, er valgkampen i den grad begyndt. Det har fået flere af kandidaterne til at række ud til Neymar, for at høre om hans situation.

Sport formoder, at det vil give et kæmpe boost i stemmepungen, hvis det ville lykkes for en kandidat at få Neymar på sin side. Sport skriver, at rygterne om, at Neymar vil forlænge med Paris-klubben, er falske.

Han skulle derfor ønske at forlade klubben.

Han har kontrakt til sommeren 2022, og skulle angiveligt være i stand til at presse klubben til et skifte. Det vil også gøre prisen mere overskuelig for Barcelona, hvis det skulle komme på tale.

LÆS OGSÅ: Præsidentvalget i Barcelona: Det bliver ikke muligt

Det kommer dog i en tid, der er præget af økonomiske problemer, og det hele kulminerer i sagen om, at begge parter har sagsøgt hinanden. Sport fastholder deres kredibilitet, men tiden vil vise, om rygterne er sande.