FC Barcelona har tilbudt Erling Haaland en voldsom kontrakt med en samlet værdi på mere end 1,4 milliarder kroner.

Erling Haaland er en af verdens mest eftertragtede spillere. Derfor forventes det, at der vil være stor konkurrence om hans underskrift i sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil afløse Christensen med Barca-stjerne

En af de klubber, der er ivrige efter at sikre hans underskrift, er FC Barcelona. For at give sig selv bedre muligheder for dette, har de angiveligt tilbudt nordmanden en voldsom kontrakt.

Ifølge spanske Cuatro har den catalanske klub tilbudt Haaland en femårig kontrakt med en samlet værdi på 190 millioner euro. Det er svarende til mere end 1,4 milliarder kroner.

Kontrakten vil være struktureret således, at han i det første år tjener 20 mio. euro (148 mio. kr.) det andet 30 mio. euro (223 mio. kr.), mens han i kontraktens tredje vil tjene 40 mio. euro (297 mio. kr.).

I både fjerde og femte år af kontrakten vil årslønnen lyde på mellem 50 og 55 mio. euro (371-409 mio. kr.). I alt får kontrakten derfor en værdi i omegnen af 190 mio. euro.

Ikke nok med det, er det også forventeligt, at det vil koste Barcelona cirka 110 mio. euro (818 mio. kr.) at købe Haaland. Dette dækker over hans købspris samt honorarer til agent og Haaland far, Alf-Inge.

LÆS OGSÅ: United overvejer La Liga-træner som Rangnick-afløser

Det betyder, at den samlede omkostning for købet af Erling Haaland kan beløbe sig til cirka 300 mio. euro, hvilket svarer til 2,2 milliarder kroner.